YAP – Dykning med Manta
Tekst og foto Marianne Gauguin
Miil Channel  Manta Ridge:
Vi har nu ligget her i ca. 10 minutter. 22.3 m. siger dybdemÄleren.
Sigtbarheden er ret dÄrlig for at sige det mildt  ca. 5 meter  dÄrlig for hvordan sigtbarheden normalt er i disse farvande. Jeg er begyndt at fryse lidt i min 3 mm., men slÄr det hen og venter tÄlmodigt videre, mens jeg endnu en gang tÊller de ca. 15 garden eels, der bor ca. et par meter fra, hvor jeg ligger i sandet, men det er ikke for deres skyld jeg ligger her med kameraet parat.
PÄ edyk.dk kan du kÞbe dykkerudstyr, hvor der lÊgges vÊgt pÄ kvalitet i top og pris i bund. Vi kÞber stort ind sÄledes vi kan levere kvalitet til discountpris. KÞb dine nye billige badesko af hÞjeste kvalitet via edyk.dk.
Divemasteren sagde, at de plejede at komme her pĂ„ den nederste “cleaning station”, men det er nu 3. dag i trĂŠk, vi ligger her, og endnu har vi ikke set nogen her nede.
Vi sĂ„ dog et par stykker i gĂ„r, men pĂ„ den Ăžverste “cleaning station”, pĂ„ 14.4 m.s dybde, og de var lidt langt vĂŠk, ca. 10 m. og blev ikke sĂŠrlig lĂŠnge.
Vi ligger nede pÄ bunden af en kanal, ca. midt i kanalen. Man fÞlger kanalens vÊg pÄ venstre side i ca.5 min. fra bÄden, svinger sÄ til hÞjre langs sandrevlen (sandridge) pÄ ca. 20 m. dybde til man nÄr enden af revlen, lÊgger sig sÄ til rette i fordybningen og venter  jeg kan nu nÊsten ruten udenad.
Og sÄ endelig viser der sig en kÊmpeskygge i det uklare vand, der er ophvirvlet af sand fra utÄlmodige dykkere. Lydlyst kommer hun glidende som et svÊvefly med 4 meter vingespan. Og helt rolig, uden angst for alle de mÊrkelige vÊsener, der ligger i sandet og blÊser bobler ud, begynder hun at cirkle hen over rensestationen.
Jeg lÊgger mig pÄ ryggen for at fylde sÄ lidt som muligt og for at tage nogle billeder nedefra-op. Jeg kan tÊlle pletterne pÄ hendes mave, og jeg forsÞger at holde vejret, for jeg har fÄet at vide, at boblerne kilder pÄ maven. Vi ligger helt stille, for vi har fÄet at vide, at hvis vi bevÊger os hen imod dem forsvinder de ud i det store blÄ, hvor de kom fra.
Hun er nu sĂ„ tĂŠt, at jeg kan klappe hende pĂ„ maven  men det gĂžr jeg ikke – for ikke at skrĂŠmme hende vĂŠk. Jeg ser direkte pĂ„ hende, og hun ser sĂ„ bekymret ud, med store sĂžrgmodige sorte Ăžjne, og hun kigger tilbage pĂ„ mig.
Hvad tĂŠnker de mon, disse fantastiske skabninger, der hver dag ufrivilligt er hovedpersoner i dette show?
4-5 gange fÞlger hun den samme cirkel rundt om rensestationen, standser knap nok for de villige butterfly-fisk, der venter pÄ at rense hendes gÊller. MÄske gider hun ikke mere vÊre skuespiller i dette show. Mon hun tÊnker pÄ at finde et nyt sted, hvor hun i fred og ro kan fÄ alle parasitterne (bogstavelig talt) fjernet?
Det er marts mÄned, og mÄnederne fra december-marts er Mantaernes parringsmÄneder. SÄ samles de i og udfor Miil Channel pÄ nordvestkysten af Þen Yap, den vestligste af Þ-staterne i The Federated States of Micronesia. De Þvrige stater er Chuuk, Pohnpei og Kosrae.
Det siges, at der er Mantaer Äret rundt pÄ Yap, men om sommeren ser man dem kun pÄ nordÞstkysten, ved Goofnuw Channel.
Der var nu ikke sÄ mange Mantaer, som jeg havde hÄbet, faktisk kun en 3-4 stykker, men det var fordi der netop havde vÊret en tyfon, som havde fÄet Mantaerne til at fortrÊkke ud pÄ Äbent hav. Denne tyfon havde samtidig rodet sandet op, sÄ sigtbarheden var derefter.
Hver morgen sejlede vi fra hovedbyen Colonia gennem mangroveskoven og Tagreng Channel, som blev hÄndgravet af tyskerne under 1. verdenskrig ud til lagunen og Miil Channel, som er passagen gennem revet til det Äbne hav.
Revet omgiver hele Ăžen.
Faktisk er der kun 3 passager fra det ydre rev ind til selve Yap.
Da der er store tidevandsforskelle er det vigtigt at vi kommer igennem Tagreng kanalen og lagunen, inden vandstanden bliver for lav. Mantaerne retter sig ogsÄ efter tidevandet, sÄ der er bestemte tidspunkter pÄ dagen, hvor sandsynligheden for at se dem er stÞrre.
Udover Mantaerne er der ikke sÄ meget at se i selve Miil Channel. Bunden af kanalen ligner faktisk en landingsbane. Der er et par enkelte sÞanemoner og softkoraller spredt ud over bunden og nogle fÄ almindelige koralfisk. Om dette lidt Þde landskab skyldes slitage (for mange dykkere) eller tidevand og strÞmforhold skal vÊre usagt.
I og lidt udenfor selve kanalen kan man se sovende hvidtippede revhajer i sandet, enkelte grÄ revhajer, og en bÞrnehave pÄ ca. 40 stk. baby-revhajer a 60-75 cm. lÊngde holder til ved overfladen. De voksne kredser rundt og holder et vÄgent Þje med de smÄ puslinge. Ved Miil Point, nÊsten ved rev-kanten er der en del murÊner og ret sÄ mange queen-trigger fisk, som har en speciel forkÊrlighed for gule og blÄ svÞmmefÞdder, som de ynder at sÊtte deres sylespidse tÊnder i, selvom man hastigt forsÞger at svÞmme ud af deres ÊglÊgningsomrÄder. I aggressivitet slÄr de til enhver tid en fredelig grÄhaj.
Uden for revet er der flere dykkersteder ned langs vest- og sydkysten, sÄsom Fanif Wall, Cherry Blossom Wall, Yap Caverns og Lionfish Wall, hvor der ikke er lionfish, men til gengÊld mÊngder af soldier- og squirrelfish. Det er alle vÊg-dyk, som navnene antyder og ret lette dyk, da der ikke er meget strÞm og dybden er vel til ca. 50-60 m.max.
Til gengÊld er der pÊn sÞgang, bÄde op og ned og fra side til side pÄ det ydre rev. NÄr man runder sydspidsen kan det minde om en rutschebane.
Sigten er langt bedre pÄ det ydre rev, men desvÊrre er der ikke sÄ meget liv, hverken stort eller smÄt. Derfor er de fleste dyk koncentreret om Miil Channel og Mantaerne, som selvfÞlgelig er dem vi alle er kommet for at opleve, men det er lidt synd, fordi der er ret sÄ mange dykkere samlet her hver dag pÄ samme sted. I sommermÄnederne samles man i stedet som nÊvnt ved Goofnuw Channel pÄ Þstkysten, hvor Mantaerne sÄ holder til.
Praktiske oplysninger:
Danmark-Yap t/r:
FĂžrst med fly til Manila via Frankfurt (Lufthansa) eller via ZĂŒrich (Swissair).
Eller evt. med Singapore Airlines til Singapore og sÄ med Silk Air til Manila.
Derefter med Continental Micronesia via Palau til Yap. Dette fly gÄr kun onsdag og lÞrdag morgen, og som forbindelserne er p.t. bliver man nÞdt til at overnatte i Manila.
Man kan ogsÄ tage med Chinese Airlines fra Frankfurt til Taiwan/Taipeh og sÄ Continental derfra til Yap. Det er noget billigere.
Flybillet Kbh.-Manila t/r kan gĂžres for ca. 8000 kr., mens Manila/Palau/Yap t/r er ca. 5000 kr. Det tager ca. 2Âœ time at flyve fra Manila til Palau og derefter ca. 45 min. til Yap. NĂ„r man alligevel er pĂ„ de kanter kan det stĂŠrkt anbefales at besĂžge Palau pĂ„ enten ud- eller hjemturen.
Da Continental er et amerikansk flyselskab er sikkerhedsprocedurerne ualmindelig skrappe (efter Sep.11) Selv skoene skal tages af, og udlÞserknappen pÄ kameraer skal kunne trykkes i bund. Alle tuber og flasker bliver Äbnet. Lygter kontrolleres (batterierne) og dykkerknive konfiskeres selvfÞlgelig.
Man kan ogsÄ risikere, at kufferter med kodelÄs bliver brudt op uden man fÄr det at vide!
Dykkercentre og hoteller:
Det mest kendte dykkercenter er: Yap Divers med tilhÞrende hotel Manta Ray Bay Hotel. Dette dominerer sÄ helt bestemt hovedbyen Colonia.
Hvis man er til det mere magelige og vestligt orienterede, sÄ er dette stedet, men prisen er derefter. Der er ogsÄ restaurant  En Fishburger med fritter koster USD 8.
Hvis man foretrÊkker et lidt mindre dykkercenter med max. 6 personer pÄ bÄden  faktisk var vi kun 3-4 stk. de fleste dage  kan Beyond The Reef anbefales.
Pris for 2 dyk med bÄd (incl. en lille snack og vand/te) er USD 85-90  bÄde hos Yap Divers og Beyond The Reef.
Hvis man vil bo lidt mere lokalt og lidt billigere kan Ocean View Hotel til USD 44 anbefales eller ESA Bay View Hotel. Hvis man har rigtig, rigtig mange penge kan Traders Ridge Hotel anbefales (kolonistil med pool) USD 150 og opefter.
Begge dykkercentre arrangerer dykkerpakker  se deres hjemmesider.
Mere om Yap:
Der er generelt ret dyrt pÄ Yap, bÄde hotel, dykning, mad, tÞj osv.
Det meste bliver importeret fra USA og mÞntfoden er ogsÄ i USD. Alle taler engelsk.
Yap er kendt som “The Land of Stonemoney”. I tidligere tider byttede man sig til varer ved brug af store runde sten med hul i, af udseender som mĂžllesten. De fleste blev tilhugget pĂ„ Palau og fragtet til Yap. Jo svĂŠrere det var at fĂ„ stenene transporteret til Yap, jo mere var de vĂŠrd. Da man ikke lige flytter rundt pĂ„ disse sten, blev de anbragt langs hovedgaden i landsbyerne, hvorefter de blot byttede ejermĂŠnd. Der er stadig et par landsbyer, hvor man kan se disse sten.
Det mest karakteristiske ved yapesere er den bule, de alle har i den ene side af kinderne, hvor betel-nÞdden ligger. Alle tygger betel, fra piger i 12-Ärs alderen og op. Betel-nÞdden er en lille grÞn valnÞddestor nÞd, som hÊnger i klaser fra hÞje spinkle palmer og hentes ned med lange stÊnger, eller ogsÄ klatrer drengene op og skÊrer dem ned. Man lÊgger nÞdden i et blad og drysser lime-juice over. Folder bladklumpen sammen og lÊgger den tilrette i kinden. Herefter spytter man af og til en lang rÞd strÄle ud, indtil der ikke er mere saft i nÞdden. Derfor er alle fliser og gulve i Yap rÞdplettede.
Man siger, at grunden til, at gulvet i den nye lufthavn er mÞrkerÞd er, at sÄ kan man ikke se spytklatterne.
Dresskode:
Kvinder mÄ ikke vise lÄr, eller gÄ med korte shorts. Til gengÊld gÄr nogle af de lokale kvinder stadig med lange bastskÞrter (lava-lava) og er toplÞse.
For yderligere oplysninger er her fĂžlgende web-adresser:
www.visityap.com – www.mantaray.com – www.diveyap.com
www.oceanview.com – www.tradersridge.com – www.pathwaysHotel.com
Lidt lÊsestof om Sydhavet kan findes i flg. bÞger: The Blue of Capricorn by Eugene Burdick og His Majesty OŽKeefe (King of Yap) by Lawrence Klingman. Begge bÞger er meget populÊre pÄ Yap.