Regulator Seac Sub Sorius Adjusable

SEAC SUB SORIUS ADJUSTABLE
Download som PDF

Den Italienske udstyrsfabrikant SEAC SUB har i dag overhalet de fleste udstyrsgiganter indenom, med deres komplette produktlinie. Succesen skyldes blandt andet at SEAC SUB har et tæt samarbejde med dykkere i hele verden, og at de designer udstyr efter dykkeres behov. Fra at være et mellemprodukt, er de nu en af de bedste leverandører af kvalitetsudstyr og derfor høster SEAC SUB nu roser og førstepladser i tests for deres udstyr i diverse dykkerblade verden over.

Efter at have dykket et par år, synes jeg tiden var til at skifte til en anden regulator. Min gamle var nok ikke det bedste man kunne få og havde nok også et eller andet sted udtjent sin pligt. Derfor skulle der ikke ret meget selvbestemmelse til før jeg havde overbevist mig selv om at jeg skulle have en ny regulator. Jeg var lidt rundt og kigge og teste de forskellige modeller og fabrikater, og jeg faldt over en SEAC SUB Adjustable. Det var kærlighed ved første blik, og jeg var helt solgt da jeg prøvede at trække vejret i den.

1.trin.
 Førstetrinnet på Sorius ADJ kombinerer en meget høj ydelse med en ekstremt kompakt og funktionel udformning. Det fylder ikke ret meget og luft udtagene sidder godt og er nemme at komme til.
1.Trinnet har fire lavtryksudtag med 3/8″ gevind der giver et konstant mellemtryk på 9,8 bar; Højtryksudtaget har 7/16″ gevind og et flowreduktionshul på kun o,20 mm i diameter. Dette udtag anvendes til at tilkoble et manometer med en slange med 7/16″ hangevind.
Det er en afbalanceret membran regulator, som altid giver et konstant mellemtryk, uanset hvilken dybde du befinder dig på eller hvor meget luft, der er på flasken. Dette er en kæmpe fordel fordi du ikke vil kunne mærke forskel om du dykker på 2 meter eller 30 meter. Membranen i 1. trinnet adskiller desuden de vitale dele fra det omgivende miljø, og gør den derfor total pålidelig dyk efter dyk?
Førstetrinnet er produceret af en enkelt messingblok, som er kobbernikkel, og kromcoated. De indvendige komponenter er fremstillet af krom/nikkelcoated messing, fjedrene af rustfrit stål og pakningerne er fremstillet af nitrilgummi. Højtrykssædet er fremstillet af et helt speciel højteknologisk materiale, der gør overfladen utrolig slidstærk. Det betyder at højtrykssædet, der er den dyreste del af sliddelene, skal skiftes meget sjældent.
At 1. trinnet er af membrantypen betyder, der er meget lille risiko for frysning, hvilket også ses af CE koldtvands godekendelsen. Skal du dykke under ekstremt kolde forhold eller i meget forurenet vand kan 1. trinnet desuden beskyttes yderligere med et issikringskit.
Hvis man vil eller har mulighed for at dykke med tryk over 200 Bar (på flasken) så giver førstetrinnet dig også mulighed for det. Det kan uden besvær klare et arbejdstryk på 300 Bar. Ved 300 Bar leveres den med DIN gevind i stedet for den standardmæssige INT bøjlekobling uden ekstra omkostninger. Du kan selvfølgelig også få 1. trinnet med 200 Bar DIN-kobling.

2. trinnet
Selve regulator huset er fremstillet af kraftig kulstof kunstfiber, og er særdeles modstandsdygtig overfor slag, slidtage, ultraviolette stråler og kemiske forbindelser, Det er lækkert, fordi det gør at huset ikke så hurtigt ser gammelt, brugt og slidt ud. Det ses tydeligt når man har haft regulatoren med på dyk mange gange og den stadig bevarer sin farve. Den ekstremt lave volumen indvendigt i 2. trinnet gør den utrolig nem at tømme, samtidig med at den skadelige luftvolumen er så lille som mulig. Vippearmen er fremstillet i teflon, der giver sammen med brugen af så lidt metal som muligt i 2. trinnet et yderst issikret 2. trin. De nyskabelser, der er brugt i regulatorerne, giver høj pålidelighed, som forbliver uændret selv efter et stort antal dykninger. På samme tid bevirker den simple betjening at vedligeholdelsen bliver nem og prisbillig.
Arbejdsprincippet er en medstrømsventil (downstream), kombineret med en luftflowkanal, der benytter Venturi effekten for at sikre den bedst mulige luftflow. Med andre ord vil regulatoren give lige netop den mængde luft til dig som du ønsker, styret af dit luftbehov. Et normalt åndedræt giver et meget blødt luftflow, mens et kraftigere, for eksempel på grund af dybere dykning eller strøm, giver et øget luftflow som følge af Venturi effekten. Dette medfører selvfølgelig, at der ikke går noget luft unødvendigt til spilde, men kun giver dig den luft du har behov for og det kan derfor bevirke at dit forbrug falder. For at undgå venturieffekten giver en uønsket freeflow, ledes der en “afbalaceringslufstrøm” ind bag membranen for at sikre en stabil og jævn luftstrøm til dig.
Downstreamsystemet indebærer også maksimal sikkerhed, da det virker som en overtryksventil i tilfælde af forhøjet tryk fra 1. trinnet, og fortsat tillader dykkeren at trække vejret. Det vil sige, hvis 1.trinnet skulle fryse vil regulatoren åbne for luften hele tiden (freeflow) og ikke lukke for den. 2.trinnet har også en justeringsmulighed, deraf navnet ADJ (adjustable).
Ved at dreje knappen på andettrinnet har man mulighed for at justere “venturieffekten ” og dermed luftstrømmen. Ved at dreje knappen en hel omgang med uret, vil du få et større åndingsarbejde (position “Predive”), og en hel omgang mod uret gør at du får et lavere åndingsarbejde (position “Dive”). Det vigtigste er, at uanset hvilken position du vælger så mere end opfylder Sorius Adj de strenge CE-krav for en koldtvandsregulator. Der er ikke brugt mellemskiver eller andre former for “begrænsere” for at regulatoren kan opfylde CE-normen. Regulatoren kan yde det optimale som den leveres fra din forhandler. Det anbefales at dreje knappen i “Pre dive” position når du ligger i overfladen eller bruger regulatoren som octopus (Sorius Adj leveres også som octopus). Dette gøres for at undgå risikoen for at regulatoren skal begynde at blæse ukontrolleret fordi den udnytter Venturi effekten.
Udover disse ting har regulatoren et ret fedt design, der ikke er så stort som de gamle huse, men mere “sporty”, med nogle frække detaljer, som er vores tid tro. Det er en stabil, lækker, og ikke mindst kvalitetsregulator. Jeg synes regulatoren ligger enorm godt i munden og giver masser af luft, så den er meget behagelig at trække vejret i. Jeg er utrolig glad og tilfreds med min Sorius Adj. Kig ind til din nærmeste forhandler og prøv et par sug i Sorius Adj, og du vil ikke være i tvivl om, at mange store oplevelser venter forude !!
Her efter alle de her tekniske informationer, og mange gode dyk med min nye lækre Sorius ADJ, har jeg ikke på noget tidspunkt været utilfreds med den.  Den kører bare derudad, og er stadig en kæmpe oplevelse at trække vejret i. Jeg har nu omkring 50 dyk med regulatoren og det har blandt andet været vragdyk, natdyk, strømdyk og andre dyk der alle kræver noget forskelligt af en regulator, og igen dér har jeg fået bekræftet at det er den rigtige regulator jeg har købt.

Tekniske specifikationer på Seac Sub Sorius Adj:
Balanceret membran 1.trin.
EN 250-2000 koldtvandsgodkendt til 5 grader koldt vand
4 lavtryks- og 2 højtryksudtag.
Bøjlekobling 200 eller DIN 200/300 Bar.
Kompakt 2. trin med lille volumen.
Venturiassisteret 2.trin.
2. trin yder 1900 liter luft i minuttet.
Silikone ud- og indmembran.
CE- koldtvands godkendt.
2 års gratis service excl. dele – kan udvides til 5 år.
3 års garanti
KUN 2995,- (2003 pris 
Sorius Octo 795,-