Divers Club i Mexico
Tekst og foto af Lars Jensen
Udskriv tekst
Der var god sigt og temperaturer mellem 28-30 grader, lokalt omkring de 24 grader. Under vandet ! Det var den melding, der ventede de 11 dykkere, som deltog pÄ efterÄrets Divers Club rejse og som bÞd pÄ bÄde varme koralrev og kolde huler. 
Vores destination var den lille Ăž Cozumel, der ligger 18 km Ăžst for den store mexicanske halvĂž Yucatan. Ăen blev dykkermĂŠsigt kendt efter Cousteau for Ă„r tilbage producerede en film fra Palancarrevet, der ligger vest for Ăžen.
Vi ankom en sen aften efter en lang tur, og blev indkvarteret hos Safari Inn, som ligger i forbindelse med dykkercentret Aqua Safari, der var vores center. Jeg tror at de fleste var mere eller mindre parat til at kaste sig i direkte i seng i vores rigtigt gode vÊrelser. Vores dykkerpakke skulle ogsÄ starte nÊste morgen, sÄ der var i allerhÞjeste brug for noget sÞvn.
Husk du pÄ edyk.dk kan kÞbe badesko til bÞrn og voksne. Vi har lager hele Äret og glÊder os til at betjene dig.
Tidligt nÊste morgen, ja for nogle alt for tidligt forstÄeligt nok, skulle vi ud pÄ vores fÞrste dyk. Den eneste, der ikke kunne fÞlge gruppen den fÞrste var Arne, fordi det lykkedes luftfartsselskabet at forsinke Arnes bagage 2 dage. Jeg tror at enhver kontorfunktionÊr hos British Airways og Mexicana selv den dag i dag, ryster over hele kroppen, eller lÞber skrigende vÊk, hvis de hÞrer navnet Arne Lefoli. Den fÞrste dag hvor vi andre var ude og dykke, satte Arne uofficiel verdensrekord i antal opringninger til BA og Mex. i hans egen jagt pÄ den forsvundne bagage.
Vi fik pÄ grund af gruppens stÞrrelse vores egen bÄd, som var perfekt til dykning pga. den gode plads og den nemme mÄde at komme i vandet. Der var sat to divemastere af til gruppen. Jeg havde regnet med at jeg selv tog mig af de mindre rutinerede, men efter at have dannet makkerpar kunne jeg ikke rigtigt se, at der var nogle som levede op til den rolle. Herligt !
Vores fÞrste to dyk var pÄ et par lette dykkesteder for dem, der ikke havde vÊret ude og dykke et stykke tid. Stedet var et pÊnt rev uden, at det var noget sÊrligt, og vi fik oplevet den meget gode sigt som der altid er pÄ Cozumel. OgsÄ det varme vand var mÄske en overraskelse for nogle. Et par stykker havde deres 7 mm semidry med, hvilket vores guider havde meget sjov ud af.
Dagen efter var det sÄ tid til at komme ud og se nogle af de rigtigt gode steder. Vi startede dagen pÄ revet Santa Rosa, som bestod af en stor vÊg, der nÊrmest var som en sweitzerost. Vi fik os en tur igennem de mange klÞfter og gange som perler pÄ en lang snor Det var ikke sÄ fiskerigt et sted, men selve revet var bestemt et dyk vÊrd. Dykket sluttede pÄ lavt vand, og her var livet pÄ revet mere interessant. Noget som er lidt specielt for Caribien, er de mange store single barracudaer, som vi sÄ pÄ stort set alle dyk. En anden sjov fÊtter er Tudsefisken som man altid finder i smÄ huller hvor den ligger og kigger ud.
Da vi kom op igen, var der friskt frugt til alle og derefter et
overfladeinterval pÄ godt en time. Ikke ret meget, men sÄdan dykker man nu engang i det omrÄde. Tidligt af sted, to dyk og sÄ hjem til frokost ved et tiden. SÄ havde man hele eftermiddagen til sol og shopping.
Der var et par stykker, der ligesom jeg har monteret en kniv pÄ inflatorslangen. Vi mÄtte dog pÄ det kraftigste frarÄde Miriam at gÞre det samme, fordi hun under dykket i iver over et eller andet havde trukket sin dykkerkniv, og i samme moment havde skÄret sig selv i benet. TÊnk hvad der kunne vÊre sket hvis den var monteret pÄ inflatorslangen ved siden af halsen!
Dagene gik med dykning og afslapning. DesvÊrre alt for hurtigt, men sÄdan er det jo stort set pÄ alle ferier. Vi hyggede os gevaldigt, og specielt om aftenen gik vi tit ud sammen og spiste noget god mad. Carsten var nok den eneste, som ikke kastede sig over den mexicanske mad med samme appetit som de andre, men han havde vist ogsÄ en dag, hvor han ledte efter et toilet ved et uheld er kommet til at kigge ind hos kokken i kÞkkenet. Det var ikke mors bÞge-trÊs kÞkken, som mÞdte hans syn. Sjovt nok sÄ stemte Carsten altid pÄ fast food baren Sub Way, som lÄ lige om hjÞrnet.
Vi havde en dykkefri dag, hvor jeg havde planlagt en tur til Mayaruinerne ved Tulum. Dagen fÞr tog jeg fÊrgen over til Playa Del Carmen for, at leje en lille bus sÄ vi alle kunne kÞre samlet af sted. Bussen blev reserveret, og nÊste morgen tog jeg over en time fÞr resten af gruppen for, at have bussen klar til de kom ind med fÊrgen. Men der skete jo det som der sagtens kan ske i Mexico. FÞrst kunne de ikke finde reservationen. SÄ fandt de ud af, at bussen var tilstede og heldigvis var ledig. Fedt!
SÄ kunne de ikke finde nÞglen. Mindre fedt. Men som sagt sÄ var vi jo i Mexico, sÄ det kunne selvfÞlgeligt lade sig gÞre at komme af sted. Vi fik 2 biler til en god pris. En med aircondition og en uden. Vi, der kÞrte med aircondition tÊndte den ikke i solidaritet med dem uden aircondition, officielt i hvert fald. SÄ gik det ellers over stok og sten sydpÄ for at besÞge ruinbyen Tumult. Her hyrede vi os en lokal guide, der pÄ sin lidt specielle facon og med nogle ganske ukendte teorier fortalte os om historien bag Tumult. PÄ turen tilbage tog vi os en kÞler i cenoten Azur hvor vi med maske og snorkel lÄ, og kiggede pÄ de flotte ferskvandsfisk. Aircondition eller ej, vi fik en god dag ud af vores nÊsten tÞrre dag.
Vores natdyk var helt i superklasse. Alle i gruppen havde tidligere vÊret pÄ natdyk, sÄ det var jo noget, der var med til at gÞre oplevelsen stÞrre for alle. Alt det liv som man nÊsten kan tÊnke sig af nataktive dyr kom frem. BlÊksprutter, languster, bjÞrnekreps, murÊner og meget mere. Miriam sÄ sÄgar en havslange ? Det var lidt af et orgie for en fotograf. Havde man lige fÄet en god murene i sÞgeren blev man distraheret af en blÊksprutte eller noget andet, der lige smuttede forbi.
Vores mexicanske dykkerguide var en rar person, men han lavede sommetider nogle mÊrkelige ting under vandet. En dag pÄ en af vores sidste dyk blev vi passeret af en lille og meget smuk skildpadde. Et eller andet gik tilsyneladende over gevind i vores ven, fordi han svÞmmede meget resolut ned, og greb den lille skildpadde. Den gik jo selvfÞlgeligt i total panik, for en skildpadde skal jo til overfladen for, at trÊkke vejret og det kan den jo vel o
g mÊrket ikke hvis der en der holder den. Jeg var sÄ mÄllÞs, at jeg var ved at tabe min regulator. Helga prÞvede ved at rive ham i armen at fÄ ham til at slippe, og Bettina forsÞgte mere diplomatisk med hÄndsignaler. Intet hjalp. Da vi kom op, mÄtte jeg dog lige have en forklaring pÄ hans lille one man show, for jeg har aldrig brudt mig om den slags ting. Jeg fik en forklaring om, hvorledes han prÞvede at uddanne skildpadder til at vÊre bange for dykkere, sÄ de holdt sig langt vÊk for at undgÄ at blive fanget. Ja, hvad ved en simpel instruktÞr fra Danmark om det. Jeg tror jeg vil starte samme projekt med fladfisk omkring SjÊlland, sÄ de stikker af hvis der kommer en dykker med harpun.
PÄ nogle af de steder vi besÞgte mÞdte vi en del store groupers. Enkelte var af pÊn stÞrrelse, og flere af dem var pÄ ingen mÄde bange for disse mÊrkelige vÊsner, som hele tiden lÄ og boblede. PÄ et af vores dyk hvor koralrevet ikke bÞd pÄ den helt store fauna, fik vi en anden oplevelse som ikke mange fÞr havde set. Allerede fÄ minutter efter vi var hoppet i vandet, blev vi mÞdt af et par rigtigt store groupers. De fulgte os et stykke tid, indtil vi nÄede til en lille hule hvor en anden meget stor grouper dukkede frem fra et udhÊng, hvor den tilsyneladende holdt til. Den Ênsede ove
rhovedet ikke, at vi lÄ hele gruppen omkring den. Vores guide havde Äbenbart et mindre intimt forhold med den store fisk, for pludseligt tog han sin regulator ud og begyndte, med hovedet strakt frem, at lave kysse Þvelser. Jeg kiggede rundt pÄ pigerne i gruppen, og tÊnkte pÄ hvad han nu havde gang i. Men det var ikke dem han prÞvede at indlede et intimt forhold til, men derimod den store fisk, der stille og roligt svÞmmede hen og gav ham et stort kys. Jeg tror ikke der var andre, der skulle nyde noget. Igen svÞmmede den tilbage til sin lille hule, hvor den tillod os at komme helt tÊt pÄ. Pludseligt tog pokker ved den. Den for ud af sin hule som en raket, og jeg troede at den var blevet bange for os, men det viste sig at en anden grouper var dukket op. De to store fisk stÞdte sammen med et hult drÞn, og sÄ foregik der ellers en kamp hvor de cirklede omkring hinanden. Kamp eller parringsleg ved jeg ikke, men da denne meget voldsomme adfÊrd efterhÄnden foregik et par meter fra mig, valgte jeg at fortrÊkke inden jeg kom imellem.
Et af vores sidste dyk var pÄ revet Colombia. Et af de sydlig
e rev og et sted hvor ikke sÄ mange af de andre dykkercentre den dag, var sejlet ned til. Sand bunden var langt under os, sÄ det var lidt af en prÞvelse for nogle at foretage en nedstigning og sÄ stoppe fÞr vi nÄede 30 m. Det gik faktisk godt pÄ nÊr vores guide, der var den eneste jeg mÄtte vinke til for at kalde ham op. Dykket var kort men meget intensivt. Op fra den dybe sandbund stod revet i store formationer til omkring 15-20 m. Det var overskyet sÄ der var lidt skummelt nede pÄ dybden, men det forhindrede os ikke at se en af de fÄ Nurse sharks som efterhÄnden er i fÄtal ved Cozumel. Den lÄ pÄ bunden under et lille udhÊng som er sÄ karakteristisk for denne type. Efter alle var passeret hen over den, blev det alligevel for meget. Den lettede fra sit leje og svÞmmede ned pÄ dybere vand. Et par skildpadder og enkelte store Groupere passerede fra tid til anden forbi uden rigtigt at komme sÄ tÊt pÄ, at vi rigtigt kunne nyde dem. Sidst pÄ dykket var vi sÄ tÊt pÄ sandbunden, at vi kunne se de mange stingrays. Lige over ryggen pÄ mange af dem svÞmmede en lille Jackfish, som Äbenbart havde et eller andet sammenarbejde med rokken. Det var for Þvrigt ogsÄ her, vores guide havde oprettet sit lille uddannelses center for skildpadder.
Hvad giver ellers mening i forhold til en dykkerferie? Asien har meget at byde pÄ. MÄske Thailand Tours rejser skal tages i betragtning i forbindelse med en dykkertur. Det er blandt andet muligt at tage et dykkercertifikat via Thailand Tours.
Vores sidste to dyk skulle foregÄ inde pÄ fastlandet i nogle af de store ferskvandshuler. Vi tog af sted med fÊ
rgen tidligt om morgenen, og blev afhentet af Cedam Divecenter. Jeg tror alle var spÊndte for ingen andre end Helga og jeg, havde tidligere dykket i hulerne. De huler som vi skulle dykke i, var de sÄkaldte Äbne huler. Faktisk er det de samme huler som der ogsÄ foretages rigtig huledykning i. Men nÄr ikke man er certificeret huledykker, skal man blive omkring indgangs omrÄdet sÄ man hele tiden kan se en af udgangene. Der var sat to forskellige huler pÄ programmet og, den fÞrste var Pondarosa som jeg tidligere har vÊret i. Efter briefing med de specielle hÄndsignaler osv. var vi klar i vores firemandshold til at udforske hulen. Vi svÞmmede ind i hulen fra en af de smÄ sÞer, ogsÄ kaldet cenoter, hvor jordoverfladen er styrtet ned i hulen. Det fÞrste stykke var en 70 m lukket passage, hvor vi forude kunne se en ny Äbning. Alle steder hvor lys fra overflad
en trĂŠngte igennem, foregik et flot spil af lysets strĂ„ler. Vandet var meget klart og noget koldere end i havet. Temperaturen lĂ„ pĂ„ ca. 24 grader i det Ăžverste lag, som bestod af ferskvand og ca. 27 grader i det nederste vandlag som var salt. Det var ikke alle, der havde taget min advarsel ved mine lysbillede foredrag om det Âdet kolde vand” alvorligt, sĂ„ de kom op meget kolde i deres shortier. Andet dyk var i en hule betydeligt mere lukket end den fĂžrste, og bĂžd pĂ„ mange forstenede koraller. Desuden var der et utal af drypsten. De fleste havde haft sig en god oplevelse i hulerne uden dog, at ville starte en karriere som huledykkere.
Absolut sidste dag pÄ Cozumel stod for en del af gruppen i udflugtens tegn. Pga. en lille misforstÄelse med et vÊrelse den sidste nat fik fire af gutterne en gratis bil, og Thomas, Katrine, Helga og jeg lejede en anden bil. Vi fik i en hede af den anden verden set de lokale ruiner, hvorefter vi helt opkogte styrede direkte mod Þstkysten. Alle hoppede i vandet som en flok bÞrn.
I en restaurant hvor vi gjorde holdt for, at spise frokost mÞdte vi en lille abe, som for rundt imellem bordene til stor begejstring for de mange gÊster. Efter lidt show blev den lidt udmattet og faldt for Katrine. I hvert fald ville den op og side pÄ skÞdet, hvilket den sÄ fik lov til. Og det kan man da ikke fortÊnke den i.
Sidste aften skulle der festes. PĂ„ en hyggelig restaurant gik en stor del af gruppen amok, og bestilte
sÄkaldte King Crab. Jeg gad sku ikke spise krabber for det der pilleri for, at fÄ nok kÞd ud af sÄdan et skaldyr til bare at kunne mÊtte en mus, er da for irriterende. Jeg bestilte en stor bÞf, for det er da noget man kan forholde sig til. Okay, vi fik bestik ind. Jeg fik kniv og gaffel ,som man jo fÄr nÄr man skal ha bÞf, men de andre fik gud hjÊlpe mig en hammer. Jeg begyndte at blive nervÞs for, at jeg var ved at gÄ glip af noget. SÄ kom krabberne ind, og de var kÊmpe store. Pludseligt blegnede min store bÞf, og jeg mÄ indrÞmme, at jeg var noget misundelig, men jeg var god til at skjule det. Tror jeg nok.
Turen var slut. I henholdsvis Cancun og Miami blev vi splittet op idet nogle havde forlĂŠnget et par dage.
Deltagere pÄ Divers Club rejsen til Mexico: Miriam, Bettina, Carsten, Michael, Thomas, Katrine, Jon, Svend, Arne, Helga og Lars.
Til sidst vil jeg bare takke alle deltagere pĂ„ turen for 10 gode dage, og hĂ„ber at se jer igen, nĂ„r jeg med Divers Club i april 99 sejler til det sydlige Ăgypten / nordlige Sudan pĂ„ nye eventyr.