Elektroniske kontakter

Kontakter på elektroniske instrumenter

SeaPro Classic air computerHOLD DEM TØRRE. Har dine instrumenter elektriske kontakter, er det en god ide at tørre dem af efter hvert dyk samt holde dem rene. Ud over den normale skylning i ferskvand, bør du jævnligt rense kontakter med et almindeligt viskelæder. Dette for at fjerne belægning af blandt andet kalk. Efter rensningen er det en god ide at smøre kontaktområdet let med ren silikone for at undgå “løbestrøm”.

Vær forsigtig. Når du renser og benytter instrumenter med elektriske kontakter er det nemt ved et uheld at ændre indstillingen.