Nivå

Nivå Strandpark

Ronnie i udstyretDyk info modtaget fra Ronnie Rosendal
Udskriv tekst

Naturdyk på stenrev og ålegræs.

Stedet ligger i mellem Nivåbugten og Hven.

Bedste tid på året er i marts og april, hvor stenbiderne yngler. I sommerhalvåret er der masser af liv på et lille stenrev 100 meter ude i Ø-lig retning. Revet består af store sten og ligger på 5-7 meters dybde. Revet er vært for et væld af liv.
I vinterhalvåret er der set en del sæler i området.

Skitsekort Niva StrandparkDet anbefales, at foretage dykket ved højvande for max. dybde, der svinger i mellem 5 og 9 meter, hvis man går ud fra lagunen.

Parkering skal ske på Strandvejen ved bommen og infotavlen, hvor man kan læse om områdets fugleliv. Da det er et fredet område, skal man udvise hensyn til dyr, der er i området.

Fra P-pladsen følger man en smal natursti ca. 200 meter til man kommer til lagunen, hvor det er tilladt at grille. Nærmeste telefon og toilet er Sletten havn, hvor der også er kiosk og mulighed for at isætte båd.

Check http://www.krak.dk for nøjagtig beliggenhed og rutebeskrivelse.